Kulturnat • Statens Museum for Kunst

  • Länk till
  • Länk till
  • Länk till
2010.10.15
Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København
Kulturnatten på Statens Museum for Kunst har i år sit primære fokus på Bob Dylan og udstillingen ”The Brazil Series”.

Scenen på Kulturnatten

Kl. 18.15: Ûberlyd – en interaktiv børnekoncert med fokus på historiefortælling
Publikum får meget direkte indflydelse på musikken, når Überlyd, ved denne interaktive koncert for børn og voksne, flytter scenekanten helt ned bag publikum.

Musikken bliver skabt fra bunden i nært samspil mellem publikum og kunstnere. Et grin, etudbrud, et smaskende smask bliver optaget og samlet til et grundbeat, der overraskende hurtigt udvikler sig til et regulært stykke musik.

Numrene defineres af temaer og stemninger, som eksempelvis sørøverjazz og gysermusik, men tager også udgangspunkt i Bob Dylans sangskat. Special Attack Teams bliver oprettet og sendt på missioner rundt i Statens Museum for Kunst for at finde og optage lyden af en spruttende espressomaskine eller en anden lyd, der lige mangler.

Efter koncerten lever musikken videre og kan downloades som mp3-lydfil på smk.dk. Drivkraften og idémændende bag Überlyd er musikeren Tao Højgaard og produceren Daniel Lindberg.

Kl. 20.00: Rockmusikeren Billy Cross genopfrisker samspillet med Bob Dylan i et koncertforedrag
Billy Cross var i årene 1977-79 med i Bob Dylans band og spiller med udgangspunkt i denne periode og hans bekendtskab med Bob Dylan sange fra samspillet krydret med anekdoter om den legendariske multikunstner Dylan.

Kl. 21.00: Lækker Bossa-koncert underbygger stemningen i Bob Dylans ”The Brazil Series”
I relation til særudstillingen med Bob Dylan, ”The Brazil Series”, byder Statens Museum for Kunst på lækker Bossa-musik på museets Scene med numre, der udtrykker Brasiliens sjæl og underbygger den stemning, man kan møde i billederne.

Kl. 22.30: Pladeaktuelle Kira Skov leverer en akustisk koncert med Bob Dylan numre

Kira skov er en måned før Kulturnatten aktuel med sit nye album og får selvsagt en del omtale. Denne aften kan hun dog opleves i en fortolkning af Bob Dylans sangskat sat til akustisk guitar. Kira Skov, forsangeren fra det hedengangne Kira & The Kindred Spirits, ser frem til at spille Bob Dylans sange med et dansk islæt og har bl.a. tidligere udtalt om legenden : "Bob Dylan må nok siges at være mit største musikalske forbillede. Han har siden mine teenageår både vækket og inspireret mig og fortsætter med at gøre det den dag i dag.”

Se www.smk.dk  for nærmere information

Arrangeras av Statens Museum for Kunst
Tipsa dina vänner om detta arrangemang.
Bookmark and Share

Copyright © Music and Art Around 2010  | Om cookies | Om webbplatsen |  Producerad av Black.se